Underlivslidelser hos P&P

 
 
 

Loungen

I loungen har vi samlet gode produkter, der kan hjælpe, når sex gør ondt.

Mange kvinder henvises til os af eks. deres gynækolog, for at få vejledning i valg af hjælpemidler i forbindelse med diagnoser som lichen sclerosus, vaginisme eller vulvodyni.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at besøge os, selvom du ikke har en diagnose.

Ønsker du at besøge os og få en snak om, hvad der kan hjælpe dig og hvordan du bedst kommer i gang, anbefaler vi, at du bestiller en tid her.

Det kan være en fordel, at du før besøget hos os har tjekket de for dig relevante afsnit på vores hjemmeside When Love Hurts (link).

Laboratoriet

I laboratoriet arbejder vi pt med følgende:

LICHEN SCLEROSUS MASSAGE GUIDE

Ifølge internationale retningslinjer bør patienter med lichen sclerosus instrueres i brug af blødgørende midler til den ødelagte hud. Det specificeres imidlertid ikke hvor meget, med hvad og hvordan.

Vi er i gang med at undersøge kvinders erfaringer med blødgørende midler og massage af vævet. Målet er, at udarbejde en lip-massage-guide med udgangspunkt i kvinders erfaringer, så vi forhåbentligt kan hjælpe flere kvinder med lichen sclerosus bedre. Du kan bidrage anonymt til undersøgelsen lige her (link)

Hvis du som behandler ønsker at se resultaterne, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev for professionelle her (link)